Loekken logo

Personale møde på p-plads

øverst: personalet vinker og håber snart at se jer igen. foto ln/ok
I disse tider er det nødvendigt at være lidt kreativ -også når der skal afholdes personalemøde. Løkken Idrætscenter er selvfølgelig lukket, men det er ikke en bygning man bare kan forlade. Der er stadig mange gøremål og ting der skal tilses dagligt.
Idag, mandag her til formiddag havde Centerleder Thomas Hermann indkaldt til personalemøde, -på parkeringspladsen foran Idrætscenteret.
Thomas fortæller: “Der var ligesom ikke andre muligheder og vi har nogle ting som skal være på plads. Svømmehallen kræver opsyn og rundt om i centret er der forskellige ting som skal sættes i stand.
Thomas hermann avis
Centerleer Thomas Hermann holdt personalemøde på p-pladsen. foto: ln/ok
Vi laver idag en arbejdsplan, på den måde at alle får forskellig arbejdstider,  dvs. der altid kun vil være en på arbejde ad gangen. Det skulle gerne være sådan, at centret står i superform, når vi åbner igen. Afspadsering og ferie skal på plads, men heldigvis er hele personalet meget samarbejdsvillig. Men en ting er helt sikkert, -Vi savner at se alle medlemmerne og alle der kommer i Idrætscentret og vi glæder os til en normal hverdag igen.”