Loekken logo

LN49, Løkken solgt

øverst: Iver foran LN49 på Løkken Strand. foto: ln/ok
Den gamle kutter som har fisket fra Løkken i en årrække er blevet solgt. Køberen er firmaet Arne S Thomsen P/S fra Thyborøn, som i forvejen ejer 2 coaster. “Min kone og jeg var i lørdags på restaurationsbesøg i Løkken. Selv med mange gæster og en del støj på restauranten, hørte jeg tilfældigt at båden var til salg. Jeg reagerede hurtigt og idag er jeg en glad og stolt ejer af Stjernen, LN49. Hensigten med båden er, at den bliver flyttet til Slettestrand, hvorfra den igen skal fiske som erhvervs kutter. Besætningen bliver en af mine faste folk og så skal der på skift være 1 eller 2 lærlinge ombord. Jeg tror det bliver vemodigt i Løkken, at tage afsked med Stjernen, men det positive er vel, at den kommer til gavn for kommende unge fiskerer og de lærer det specielle erhverv - kystfiskeri.”
Iver LN49 3 avis
For Iver blev det til mange arbejstimer ombord på LN49. foto: ln/ok

Tidligere ejer Iver Larsen fik nyheden tirsdag aften. I dag, på den daglige gåtur, stod Iver lidt længere tid ved Stjernen end sædvanligt. Iver købte båden i 1972 af sin far og solgte i 2004.
“Det blive godt nok underligt, lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Men at Stjernen igen bliver erhversbåd og det, at der kommer unge mennesker ombord, er en god tanke.”
Planen er at LN 49, Stjernen bliver, på lastbil, flyttet til Slettestrand sidst på måneden.
Iver LN49 2 avis
Iver ved havet, som i mange år var hans arbejdsplads. foto: ln/ok