Løkken video-hilsen til danske og udenlandske gæster
øverst. Klart til Video tur i Løkken. foto: ln/ok
Tekst: Amalie Andersen og Lisa Sand, Løkken Turistkontor
Vi på turistbureauet står i den situation, som mange andre, under COVID-19. Nemlig, at alt det vi havde sat os for i 2020 ikke bliver som vi havde tænkt os. Mange af markedsføringsindsatser har vi måtte indstille, da vi må tilpasse os den situation vi står overfor. Af den årsag har vi mulighed for at igangsætte en kampagne på de sociale medier.
Der er tidligere blevet foreslået en videohilsen på facebook. Den bold har vi som turistbureau valgt at gribe, og vi håber at vi kan få JER erhvervsdrivende og foreninger med. Dette blev drøftet ved sidste online-netværksmøde, hvor dem der deltog modtog forslaget positivt. Det er dog ingen tvivl om at Løkken er velbesøgt både af det udenlandske og det danske marked. Derfor laver vi to videoer til Facebook og Instagram til hver sin målgruppe.
Besøg hos Blondehuset. Rikke sender en hilsen. Amalie og Helle ser til mens Lisa filmer. foto: ln/ok
INTERNATIONAL VERSION
Den internationale video henvender sig til vores udenlandske gæster, og derfor vil den enkelte hilsen være på et andet sprog end dansk. Udover en personlig hilsen fra den enkelte forretning, vil der også være videoklip fra drone over landskabet i Løkken, filmet af dygtige lokal forankret fotografer.
- En video med 1-2 minutters varighed. Dog kan man ikke forvente at alle kan bidrage til videoen, da der er en tidsbegrænsning.
- Budskabet er henvendt til de udenlandske gæster, om at vi savner dem, og intet er som det plejer uden dem.
- Videoen skal række ud til følgere, som allerede i forvejen besøger Løkken, at vi ser frem til, når de besøger os igen.
- Videoen vil blive annonceret, i Norge, Sverige, Tyskland og Holland, men vil også være tilgængelig for andre på vores facebookside.
- Vi har en hilsen fra de forskellige forretninger.
- Hilsen skal overbringes på flere forskellige sprog.
Fuld opmærksomhed hos fotograf Lisa mens Amalie kigger med. foto: ln/ok
Til den danske video henvender vi os til vores danske gæster, hvor vi gerne vil præsentere det store aktivitetsniveau, der er i Løkken. Udover klippet fra den enkelte forretning/aktivitet, vil der også være videoklip fra drone over landskabet i Løkken filmet af dygtige lokal forankret fotografer.
foto under: Hos Feriepartner viser Lisa optagelser til Charlotte og Julia. med ryggen til Amale. foto: ln/ok
- En video med 1-2 minutters varighed. Dog kan man ikke forvente at alle kan bidrage til videoen, da der er en tidsbegrænsning.
- Budskabet er henvendt til de danske gæster om at Løkken har en masse at tilbyde og det er HER danskerne skal afholde deres ferie, når de ikke kan komme ned til Spanien.
- Videoen skal række ud til potentielle danske feriegæster.
- Videoen vil blive annonceret, og kun i Danmark men vil også være tilgængelig for andre på vores facebookside.
- Vi skal nok få lavet den både til ”Løkken – handel og erhverv” og til ”Løkken – Toppen af Danmark” så man behøver ikke at dele den.
- Vi launcher/udgiver videoen på ”Løkken - Toppen af Danmark” d. 28. maj.
Vi er rundt i dag, fredag mellem 09.00 og 16.30 og besøger hver enkelte af jer, som har vist interesse i at bidrage. Vi håber, at sammen kan vi få en savnet hilsen og et godt budskab sendt ud til vores gæster. foto: ln/ok