Loekken logo

Influenza vaccination uden tids bestilling

Lægerne i Vrensted tilbyder vaccination uden tidsbestilling. Det kan ske mandag d. 4., tirsdag d. 5. og torsdag d. 7. nov. mellem kl. 14.oo til 16.00.
Den tilbagevendende influenza i løbet af vintersæsonen kaldes sæsoninfluenza. Nogen gange kan forekomsten af influenza være markant højere end forventet, og så er der tale om en epidemi. Op til 20 % af befolkningen kan blive ramt af sygdommen under en influenzaepidemi. Hvert år dør ca. 1000 - 2000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza.
Influenza er en meget smitsom infektion, fordi virus smitter gennem luften og holder sig i luften længe. Du kan derfor blive smittet, selv om du ikke har været i nærheden af den syge. Du kan også blive smittet ved håndtryk og ved berøring af ting, som er forurenet med influenzavirus.
Influ 3 avis
Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret i løbet af oktober og november, inden vinteren og den øgede risiko for influenza sætter ind.
Du kan blive gratis vaccineret fra 1. november 2019 til 15. januar 2020, hvis du:

  • er 65 år eller ældre
  • er førtidspensionist
  • har visse kroniske sygdomme
  • er gravid i 2. eller 3. trimester
  • er svært overvægtig
  • har sygdomme, hvor din læge vurderer at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • bor sammen med en, som har svækket immunforsvar (immunsuppression).

Influ 1 avis
Vaccinationen er gratis til og med udgangen af februar 2020, hvis du er: gravid og mere end 12 uger henne, har en immundefekt eller deler husstand med en person med svækket immunforsvar. Du kan blive vaccineret mod influenza efter de nævnte tidsrum og uden at tilhøre en af de nævnte grupper. Her skal du selv betale for vaccinationen.
Det er muligt at læse mere om vaccinationen på Borger.dk
Læs hele løkkennyheder.dk. Klik på "forsiden" øverst til venster på siden.