Mere end 1.000 medie omtaler af Fyrets flytning.
øverst. Fyret er blevet flyttet til sin nye plads. Arkivfoto: ln/ok
Flytningen af Rubjerg Knude Fyr er én af de begivenheder, der for alvor har slået Nordjylland fast i det internationale mediebillede det seneste år. Flytningen har genereret mere end 1.000 omtaler i danske og internationale medier samt henvendelser fra verdens største nyhedsbureau Associated Press, engelske BBC og tyske DAS Bild, der alle fulgte flytningen tæt.
- Interessen for flytningen af Rubjerg Knude Fyr var enorm, og vi anså det på daværende tidspunkt som den foreløbige kulmination på et år med rekordhøj opmærksomhed om Nordjylland fra udenlandske medier. Vi glæder os over, at interessen for vores dejlige landsdel er stigende, og det får med al sandsynlighed stor betydning for turismen i de kommende år, slutter Ann Marie Søborg Karkov.
Murer-Kjeld får en kop kaffe, da jobbet er udført med flytningen af fyret. Arkivfoto: ln/ok
De internationale medier har for alvor fået øjnene op for Nordjylland det seneste år, hvor prominente medier som blandt andet New York Times, Condé Nast og engelske The Sun har anbefalet deres læsere at rejse til landsdelen mod nord. I 2018 havde Nordjylland besøg af 25 medier fra ind- og udland, mens der i 2019 er afviklet i alt 50 presseture, hvoraf 45 var med internationale rejsejournalister.
- Det er en utrolig positiv udvikling, der dels skal ses som et resultat af en øget marketingindsats i 2019 og dels et styrket samarbejde i nordjysk turisme. Det har givetvis også haft indflydelse på dette års aktivitetsniveau, hvor Nordjylland igen har sneget sig op over landsgennemsnittet efter en årrække med stagnerende overnatningstal, fortæller Ann Marie Søborg Karkov.
Det internationale rejsemedie Travel + Leisure, der hver måned læses af over 9 millioner rejseglade turister verden over, har netop udnævnt to nordjyske områder som værende blandt de 50 bedste rejsemål i 2020. Det drejer sig om henholdsvis Klitmøller og Svinkløv Badehotel, der placerer sig som nummer 25 på den fornemme liste. Klitmøller fremhæves for byens særlige surfing-paradis Cold Hawaii, mens Svinkløv Badehotel udmærker sig ved hotellets særlige historie og høje gastronomiske niveau.
Surfing ved Klitmøller. Pr-foto: VisitNordjylland
Placeringerne er et resultat af en pressetur tilbage i august arrangeret af VisitNordjylland og VisitDenmark i USA, hvor den amerikanske journalist Mary Holland gæstede henholdsvis Klitmøller og Svinkløv Badehotel.
- Det er helt afgørende for den generelle branding af Nordjylland, at vi opnår bred eksponering ude i verden. Redaktionelle omtaler i toneangivende medier har en værdi, som vi aldrig vil kunne betale os til. Derfor er det et område, som vi prioriterer højt, og som vi naturligvis ser et kæmpe potentiale i. Det kan både øge kendskabsgraden på eksisterende markeder, men også åbne døre på markeder som fx USA, forklarer Ann Marie Søborg Karkov, der er direktør i VisitNordjylland.
Nationalpark Thy fremhæves desuden som et ideelt vandrested.
PRESSEMEDDELELSE fra VisitNordjylland