Loekken logo

Restaurant Badehotellet lukket

øverst. Michael i Pejsestuen hvor der er dækket op til selskab. Men desværre aflyst. foto: ln/ok
“Det er barsk” så kort udtrykker Michael Larsen, restauratør Restaurant Badehotellet det.
“Men vi følte vi var nød til det. Vi følger myndighedernes retningslinjer, og når man afholder et selskab er det en større forsamling. Vi vil ikke stå til ansvar for, at der i vores restaurant bliver overført smitte.
Vi har ringet til alle som har bestilt og forklarede dem situationen og at det er gratis at afbestille, vi tilbagebetale evt. gebyr.
Det er ekstra ærgerligt, for netop nu er det højsæson for selskaber, så det er en stor omsætning vi mister, og det bliver meget svært at hente det tabte ind når virussen er væk.
Restaurant Badehotelet 1 avis
I Badehuset blev vi ikke helt færdige med opdækning, inden vi valgte at lukke. foto: ln/ok
Heldigvis kan vi høre på de gæster, hvis selskab vi har måtte aflyse, at de vender tilbage og det tror vi de gør. Vi har udvist “Nordjysk ordentlig” i den her situation.
Men vi lukker ikke helt ned, men har take away og det kan man bestille hver dag mellem 12-18. 
Det medvirker til at vi kan holde 2-3 kokke i arbejde, mens vi desværre har måtte sende resten af personalet hjem.
Vi åbner igen, når børnene begynder i skole, folk kan møde på job, -når det igen fungerer “derude.”