Loekken logo

Fra vision til virkelighed, udviklingsplan Blokhus-Løkken

Som en del af den lokale udviklingsplan for Blokhus-Løkken er der nu sat en række nye turistskilte op i Løkken.
I slutningen af 2019 lancerede Turismeudvikling Hjørring i samarbejde med Vækst Jammerbugt en ambitiøs udviklingsplan der skal tænke de to populære kystbyer sammen som én destination.
- Skiltene er et led i en fokuseret udvikling og kvalitetsløft i Løkken og erstatter de tidligere, som stammer helt tilbage fra tiden fra før kommunalreformen i 2007. De nye skilte vil hjælpe byens gæster til at finde bedre rundt i området og kan være med til at inspirere til nye oplevelser, fortæller projektchef Anna Oosterhof.
Oosterhof avis
Anna Oosterhof. arkivfoto

Et skridt foran
Designet har fået et markant løft og understøtter den nye visuelle identitet som kommer til at danne ramme om den nye Vestkystfortælling og dermed VisitDenmarks fremtidige markedsføring af Vestkysten som rejsemål.
På sigt skal fortællingen understøttes af flere fysiske elementer, som kan være med til at understrege og styrke sammenhængen på Vestkysten.
- Vi er glade for, at vi nu har realiseret et længe næret ønske om helt nye skilte og håber, at skiltene bidrager til at mange får glæde af alt det spændende og smukke som Løkken byder på, siger Anna Oosterhof og fortsætter:
sti 1 avis
Pr-foto

- Naturen holder altid åbent, også i den igangværende corona-tid. Men hvor skal man søge hen, når påskevejret er godt og der skal holdes afstand? Her hjælper de nye korttavler med at vise vej til afmærkede vandreruter, som f.eks. Nordsøstien, Vestkystruten eller ”sti100”, hvor du kan opleve de smukke naturområder og hvor der er plads til at holde en god afstand.
Fakta:
·         Udover Løkken er der opsat højskilte i Blokhus
·         Projektsum 50.000 kr.
·         Finansieret af destinationsudviklingsprojekt  ”Blokhus-Løkken”
·         Projektpartnere: Dansk Kyst og Natur, Erhvervsstyrelsen, Jammerbugt- og Hjørring kommuner