Loekken logo

Indlæg fra bestyrelsen Løkken Redningshus

Den selvejende institution Løkken Redningshus, der står for drift og vedligeholdelse af det gamle redningshus i Løkken er en sammenslutning af flg. foreninger i Løkken:
•Løkken.dk
•Løkken Borger- og håndværkerforening
•Løkken Fiskeriforening
•Løkken Museum Bestyrelsen i Løkken Redningshus består af 7 medlemmer.
1 medlem udpeget af hver forening, men dog 2 medlemmer udpeget af Løkken Museum. Desuden er der 2 bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af årsmødet og ikke repræsenterer en af byens foreninger.
Kystfiskerimuseet, der hører under Løkken Museum har udstilling i huset.
Redninhshus 2 avis ret
Løkken Redningshus. arkivfoto: ln/ok

Løkken Redningshus modtager ikke kommunalt tilskud, ligesom der ikke er faste indtægter fra anden side. Det er ikke sådan, at hvis du er medlem af en af ovennævnte foreninger tilfalder en del af din kontingentindbetaling dertil Løkken Redningshus.
Der er ikke mange udgifter forbundet med driften af huset. Toiletterne i bygningen drives af Hjørring kommune, der afholder udgifterne hertil. Løkken Museum vedligeholder bygningen og udstillingen indvendig, dog sådan at hvis der skal laves større fælles reparationsarbejder, f.eks. renovering af port, vinduer og indvendige vægge, er det en fælles opgave.
redningshus 1 avis
Løkken Museum holder huset indvendigt og udstillingen. Iver Larsen igang med at åbne. arkivfoto: ln/ok

Kystfiskerimuseets betaler for den strøm, der bruges ifm. udstillingen. Udgifter til vedligeholdelse af huset finansieres alene af indtægter fra medlemskontingenter, fra arrangementer, Løkken Redningshus afholder ved huset og fra fonde.
Huset trænger p.t. til fugning og reparation af tag. Udgifterne hertil beløber sig til omk. kr. 400.000,-
Løkken Redningshus har fået tilsagn fra SE Nyfors vækstpulje om et beløb på kr. 100.000,-. Dette beløb frigives dog kun, hvis Løkken Redningshus inden 30. juni 2021 kan dokumentere, at restbeløbet kan fremskaffes.
Vi har modtaget kr. 25.000,- fra Sol og Strand, kr. 5.000,- fra Superbrugsens jubilæumsfond og kr. 5.000,- fra Inger og Vagn Christensens Mindefond, og vi har fuld gang i fondsansøgninger til diverse fonde. “Mange bække små …”
penge til redningshus 3 avis
Løkken Redningshus fik 25.000 af Sol og Strand. fra v.  Gabriele Greiner, bureauleder, Sol og Strand - Birgitte Kjærsgaard, sekretær og formand Mariann Andersen, Løkken Redningshus. arkivfoto: ln/ok

Men du/I kan også være med til at støtte at renoveringen lykkes. Du/I kan melde jer ind i foreningen/forny jeres medlemskab eller du/I kan give et engangsbeløb. Kontingentet udgør Enkeltperson: kr. 100,- Husstand: kr. 150,- Erhverv: kr. 500,- Indbetales på kto.: 9033-1401874 Mobil Pay: 35150.
Husk navn og gerne mail adresse. Løkken Redningshus vil løbende holde jer orienteret om, hvordan det går med at samle penge ind på vores fb side.
Indlæg af Mariann Andersen, Formand Løkken Redningshus