Loekken logo

Et tomt stadion

Vi tog en lille tur rundt og spurgte nogle Løkken folk omkring aflysningen af Løkken Koncerten, som skulle have været i dag.
Svarende var på ingen måde overraskende.
arthur avis
Arthur Pedersen: Jeg er bare så træt af, at der ikke er koncert. Jeg havde 2 billetter og glædet mig rigtig meget. Jeg har dog valgt at beholde billetter til koncerten næste år.
stefan avis
Stefan Karlborg: Det er på mange måder brand ærgerligt. Koncerten er blev et symbol for Løkken, ligesom evt. sømærket. Hele byen reagerer på aflysningen, men en aflysning som selvfølgelig er helt forståelig. GVL skal som nok klare det økonomiske, men klubberne rundt omkring Løkken, kommer til at mangle de penge, som de hvert år har tjent ved at hjælpe til.
Anne lise og Arne avisAnne Lise og Arne Søndergaard: Vi har hjulpet i alle årene, undtaget et år. Nu står vi her og snakker ved stadion hvor det skulle have sydet, men her er stille.  Men vi er klar til næste år.
inge avis
Inge Østergaard: Sådan er det bare - det plejer at være en stor dag. Det er også mærkeligt, normalt plejer vi at knogle et par dage med koncerten. Men jeg keder mig ikke, de unge mennesker holder en mini koncert, så jeg er barnepige på mit barnebarn Frans på 10 mdr.
Han skal sove her i nat og det er første gang han sover hjemmefra.
Foto: ln/ok