Loekken logo

Løkken Plakaten 2020 på gaden

øverst. Lisa Sand, Løkken Turistbureau med Løkken Plakaten 2020. foto: ln/ok
Så er Løkken Plakaten 2020 på gaden. 
Det er selvfølgelig Jørgen Ussing som igen i år, står bag akvarel tegningen. Naturligvis blev det et motiv af Rubjerg Knude Fyr, - fyret som er noget af det mest medieomtale i Danmark.
løkken plakat 2 avis
Jørgen Ussing med skitse og original akvarelen, som er i A4. foto: ln/ok
“Fyret er en del af Løkken, en del af byens DNA. Jeg har valgt at tegne fyret fra en vinkel, således at man også kan skimte molen på plakaten” fortæller Jørgen og fortsætter, 
“Det er ikke fordi jeg bruger en masse tid på at male motivet, jeg har den opfattelse at når man maler med akvarel skal der males hurtigt, med kæk, mod og store pensler - hvis man norkler tager man nerven ud af motivet.”
løkken plakat 1 avis
Skitsen i bogen og original akvarelen. foto: ln/ok
Jørgen arbejder sammen med tidligere bogtrykker Vagn Sørensen, som blandt andet står for at plakaten bliver trykt.
Motivet bruges også som etiket til en ny øl fra Løkken Bryghus, Stream Beer, en øl som ligger tæt op af en classic.
løkken plakat 3 avis
Lisa Sand, Løkken Turistbureau og praktik-hunden Bernie viser plakaten 2020. foto: ln/ok
Igen i år har Jørgen lavet en meget flot og klassisk plakat, som er den 19. Løkken Plakat i rækken
Overskuddet fra plakaten går til lokale formål. Der er før blevet givet til Vendsyssel Plantage, fotobogen “Sådan set”, Løkken Miniby og flere andre.
Plakaten kan købes hos Løkken Turistbureau, SuperBrugsen, Meny og i Redningshuset. Prisen er 125 kr.