Loekken logo

Ståhej i den gamle Badeby

øverst. En rigtig glad dreng. foto: Lisa Sand
Torsdag d. 16 juli er der igen “Ståhej i den gamle Badeby” Det bliver en sjov dag for både børn og voksne.
Kl. 10.00 har OutNature arrangeret bunkers skattejagt. Der køres ud til bunkerne hvor man skal forsøge at finde den gemte skat fra 2. verdenskrig. Der er start fra OutNature på Sdr. Strandvej og man skal være opmærksom på at man skal købe billet til turen.
Kl. 10.30 er klit- og Byvandring. Ta`med Gerda Frøstrup på en spændende rejse gennem Løkkens historie og opdag skjulte stier. Turen koster 30 kr. og man møder op ved Løkken Museum i Nørregade.
drage 2 avis

foto: Kunsten Aalborg
Kl. 11.00 er det “Kunsten Aalborg” som ved redningshuset har workshop med kunsten. Her er det kun fantasien som sætter grænser, når der laves fantasifulde drager og kreative aktiviteter.
På torvet er der ståhej fra kl. ca. 13.00. Her kommer klovnen Njetski og den prisvindende juniorklovn Lukas med deres show “Hvor er Lukas ?”
Njetski 7 avis
Klovnen Njetski laver sjov og ballade. foto: Lisa Sand
Senere er der gademusik med Jens Varmløse, en rigtig spillemand der`u`a.
Kl. 19.00 er der opvisning hvor der er Linedance på programmet. Her bliver der mulighed for at prøve egne evner ud i linedance` verden, når det bliver muligt at danse med.
Der er lagt op til endnu en sjov og hyggelig dag i Løkken, for hele familien.