Loekken logo

Et hold - 3 konfirmationer i Løkken kirke

Øverst: Lise Nedergaard med "Hold 2". foto: ln/ok
Så blev den udsatte konfirmation i Løkken holdt. Der har altid været tradition for, at konfirmationerne i Løkken holdes Bededag, d. 8. maj men det var naturligvis udskudt og konfirmationen foregik så i går, d. 12. september.
Konf. 4 avis
Et par spejdere har søgt læ for vejret. foto: ln/ok

Men lørdagens konfirmation bàr præg af corona krisen. 
De 32 konfirmander var delt i 3 hold. Den første konfirmation startede kl. 08.30, her var der 14 konfirmander, den anden konfirmation kl. 10.00, med 12 konfirmander og endelig den tredje konfirmation med 12 konfirmander. 

Alle konfirmationerne blev forestået af sognepræst Lise Nedergaard, der, som resten af de ansatte, havde fået arbejdsdagen noget forlænget.
Konf. 5 avis
Lise Nedergaard fører "Hold 2" ud af kirken. foto: ln/ok

Ved ceremonien blev der blandt andet sunget - “Se, nu stiger solen af havets skød” og “Kære linedanser” og mens konfirmanderne gik ned fra alteret, blev 4. vers af “Du fødtes her på jord” sunget, med akkonomang af violinist Niels Bjerre, Tina Egebak, sang og Søren Bundgaard, klaver og orgel.

Sognegården var også i brug, hvor mange pårørende kunne følge ceremonien på storskærm, her var det imidlertid ikke tilladt at synge med pga. antallet i salen.
Konf. 2 avis 
Storskærm i sognegården. foto: ln/ok

Antallet af personer i kirken var også reduceret. Her var det tilladt med 29 personer, da man naturligvis havde valgt, at der kunne synges med. Normalt ville der havde været 80 personer. 

Mellem konfirmationerne var der travlhed da kirken og sognegården blev rengjort og sprittet af.

Men det hele forløb planmæssigt og vi så da heller ikke en eneste sur konfirmand.
Konf. 3 avis
Konfirmanderne blev modtaget af flag og kamera. foto: ln/ok

Kirken er igen rengjort og sprittet af, klar til sognepræst Lise Nedergaard i dag kan holde gudstjeneste kl. 11.00