Loekken logo

"Et åbent Løkken"

Foreningen Løkken.dk har gennem længere tid arbejdet med ideen om at starte netværksaktivitet op for erhvervsdrivende I Løkken og omegn. Formålet er at binde erhvervet sammen på kryds og tværs, sparring, forretning og udvikling af byen skal gerne gå hånd i hånd. I samarbejde med Helle Glyø, Glyø Coaching, som er tovholder og står for mødeledelsen, blev første møde afholdt i dag torsdag, på Hotel Løkken Strand.
møde Helle 1 avis
Der var stor enighed om at Løkken har meget at byde på, men som der blev sagt: “Hvad gør vi for, at gå fra at være god til at blive bedre?” 
Samarbejde foreninger og erhvervsdrivende imellem skal gerne styrkes, ligesom man skal være god til at snakke og give oplysninger videre til hinanden. Vigtigt er også, at man forholder sig til at Løkken ikke længere “kun” er en sommerby, men faktisk en by med aktivitet året rundt. Det forpligter og håbet er derfor, at så mange restauranter og butikker holder åbent året rundt. Mange mener faktisk at Løkken byder på bedre handelsmuligheder og flere aktiviteter end eks. Hjørring og Brønderslev - også om vinteren.

møde 5 avis

Løkkens mange muligheder skal bruges til at “lokke” nye tilflyttere til - men hvordan?
Det er faktisk ikke mange byer, der kan tilbyde lige så meget som Løkken, og næsten uanset hvilken interesse man har - så ligger den lige rundt om hjørnet.
Enighed på mødet var også, at man savner at høre og mærke mere til de lokale politikere.
møde 7 avis
Michael, Løkken Badehotel og Ulrik fra SuperBrugsen var helt enig om at mødet var “skide” godt og meget positivt. Men selv med det store fremmøde idag, er det ærgeligt at der ikke var flere håndværkere og fiskere tilstede.
Der afholdes netværksmøde igen d. 14/11 hos Topvine, Nørregade, Løkken.
møde 3 avis