Loekken logo

Udstilling med Løkkenmalerne Ane Brügger og Tjek Jerne


foto øverst. Inge Nørgaard og Sonja Haldbjerg, Løkken Museum.
Foto: løkkennyheder.dk

Løkken Museum efterårsudstilling er med Løkkenmalerne Ane Brügger og Tjek Jerne.
Tjek Jerne født 1910, (navnet fordi hun er født i Tjekkoslovakiet) arbejdede i Løkken 3 sommer måneder om året, i perioden 1938 til 1944.
Det var måske en tilfældighed at Tjek tilbragte sine ferier i Løkken, men en bekendt havde anbefalet Løkken. Sammen med sin 2 årige søn, indlogerede hun sig hos Boelskifts Pensionat i Søndergade. Tjek var meget social og faldt hurtigt ind i det livlige kunstnermiljø, som var i Løkken på det tidspunkt. 1938 var året for den første Regnbueudstilling - det fandt sted i det gamle redningshus på Sdr. Strandvej, og Tjek Jerne deltog naturligvis.
Ane Brügger født 1908 i Snebjerg arbejdede i Løkken i perioden 1938 til 1943 i sommerperioderne.
Ane flyttede til Blokhus i 1938 og boede hos Thomas Olesen Løkken. Senere flyttede hun til Løkken hvor hun lejede et sommerhus på Norgesvej 26. Hendes tid i Løkken var den sværeste i hendes karriere, med krigstid, de kolde vintre på Norgesvej. Huset var ikke isoleret og det kneb med penge til brænde.
Ane var med i Regnbueustillingen fra 1939.
Forholdene i Løkken blev så vanskelige for hende, at hun i 1943 flyttede til Randers.
løkken museumLøkken Museum, Nørregade.
Tjek Jerne og Ane Brügger kendte hinanden fra tiden i Løkken og sammen udstillede de i 1941 i Esbjerg.
Udstillingen åbner søndag d. 13. oktober til og med d. 18. oktober.